Gå til hoved indhold

Evaluering af projektet

Hvert år i løbet af projektperioden bliver Den Mangfoldige Folkeskoles indsatser evalueret på baggrund af inputs fra pædagogisk personale, vejledere, skoleledere og elever. På denne side kan du læse om de foreløbige indsigter og fokuspunkter fra evalueringerne. Den første evaluering blev udført i foråret 2023.

Indholdet på siden opdateres årligt med indsigter fra de nyeste evalueringer.
Til den pædagogiske ledelse

Materialer til arbejdet med evaluering

Vi har lavet en særskilt side med materialer, som skal understøtte skoleledelsens arbejde med evaluering af Den Mangfoldige Folkeskole. Her ligger blandt andet dialogværktøjer, guides til skolerapporter og inspiration til, hvordan der arbejdes med resultaterne fra projektets evaluering.

Hurtig gennemgang af første evaluering

Baggrund for evaluering

Evalueringen er udført af Rambøll og lavet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser, casebesøg i seks udvalgte kommuner samt dialogværktøj til ledere og pædagogisk personale. 

I september 2023 kom den første ud af tre evalueringer af Den Mangfoldige Folkeskole. Rambøll har sammenfattet indsigter og fremtidige fokuspunkter indenfor fem overordnede temaer, som du kan læse mere om i efterfølgende afsnit.

1. Tværkommunalt samarbejde og organisering

Evalueringen viser, at både skoleledere og pædagogisk personale synes, at deltagelsesmuligheder for alle elever er et velvalgt og vigtigt fokusområde. Det tværkommunale samarbejde og organisering medfører særligt tre udfordringer i forhold til arbejdet med deltagelsesmuligheder.

For det første er det på nuværende tidspunkt ikke lykkedes for kommunerne at skabe et 'lærende fællesskab' på tværs af kommunerne. Derfor efterspørger flere et større fokus på samarbejde og videndeling.

For det andet oplever kommunerne, at de kommunale forskelle i indsatser gør det svært at spejle sig i nabokommunerne. De påpeger også, at det er vanskeligt at finde fælles fodslag, når de er på så forskellige stadier i udviklingsprocessen.

For det tredje er der relativt store forskelle på, hvor meget der arbejdes på samarbejdet om at udvikle praksis. I nogle kommuner har skolerne i en årrække arbejdet systematisk med at forbedre teamsamarbejdet, mens der i andre kommuner er store forskelle på, i hvilken grad teamene inddrager hinanden og sætter tid af til at analysere praksis.

2. Motivation, tegn på forandring og samarbejde på skolerne

Det pædagogiske personale er motiverede for at samarbejde om aktionslæring, fordi de ser tegn på, at det bidrager til at skabe styrkende deltagelsesmuligheder for eleverne. Når de arbejder systematiske med aktionslæring, indtager de bl.a. oftere elevperspektivet og reflekterer mere over egen undervisning.

På nuværende tidspunkt er det ikke alle teams på alle skoler, som samarbejder om aktionslæring. De positive forandringer knytter sig primært til de medarbejdere og teams, som har deltaget i projektets kompetenceudviklingsforløb, og som i forvejen har et stærkt og tillidsfuldt teamsamarbejde at bygge videre på.

Mangel på et fælles børnesyn på skolerne kan potentielt hindre samarbejdets succes og begrænse mulighederne for at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Samarbejdet om aktionslæring opleves som mere konstruktivt og værdiskabende på de skoler, hvor personalet oplever at have et fælles børnesyn, end på de skoler, hvor der enten ikke er et fælles børnesyn eller hvor det fælles børnesyn ikke udmøntes i praksis. Det er cirka en tredjedel af skolerne, hvor personalet ikke oplever, at der er et fælles børnesyn. Et fælles børnesyn er altså afgørende, men ikke til stede på alle skoler.

3. Organisering og ledelsesunderstøttelse

Evalueringen viser, at ledelsen motiverer og skaber organisering, der understøtter teamsamarbejde. 68% af det pædagogiske personale oplever, at ledelsen motiverer dem til at arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og interesserer sig for det arbejde, som sker i deres teams. Samtidig oplever 64% af personalet at deres skoles organisering understøtter, at de kan forbedre, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter sammen.

Selvom det pædagogiske personalet oplever, at ledelsen motiverer og interesserer sig for teamsamarbejdet, oplever cirka halvdelen af dem, at deres nærmeste leder ikke i passende grad giver dem sparring og feedback på praksis eller involverer sig aktivt i udviklingen af læringsmiljøer, som skaber deltagelsesmuligheder for alle. Der bliver derfor efterspurgt, at ledelsen kommer tættere på praksis.

Hvis man kigger nærmere på lederne, så har de forskellige opfattelser af, hvor tæt de skal være på praksis. Nogle ledere er meget tæt på praksis, fordi de synes det er vigtigt at have et indblik i udviklingsarbejdet, mens andre ledere har en mere tilbagetrukket rolle, hvor de overlader meget af arbejdet til UCN og i visse tilfælde skolens vejledere. De sidstnævnte ledere oplever, at de har svært at finde tiden til at gå tæt på praksis, at de har svært ved at finde den rette rolle, og at de ikke kan spare med det pædagogiske personale, fordi de selv mangler viden om emnet.

4. Forvaltningens rolle

Skolerne påskønner relativt frie tøjler, men efterspørger også klare rammer. Blandt skolelederne er der bred enighed om, at forvaltningen har skabt stor opbakning til projektet ved at give skolerne ansvar og frihed til selv at lede den lokale tilpasning af projektet. Dog sætter lederne også pris på, når forvaltningen kommunikerer klart, hvad forventningerne er til dem og udviklingsarbejdet på skolen. 

Mange skoleledere fremhæver, at det fungerer godt, når de kommunale tovholdere er tæt på praksis og f.eks. deltager i de kompetenceudviklingsaktiviteter, som UCN afholder. Det signalerer, at arbejdet er vigtigt og prioriteres af forvaltningen. De værdsætter også, når forvaltningen faciliterer jævnlige netværksmøder på tværs af kommunens skoler, da det styrker fællesskabet på tværs af ledere og inspirerer dem til, hvordan de bedst griber arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle an.

En af udfordringerne på dette område er, at nogle forvaltninger befinder sig i en læringsproces, da de endnu ikke har stor erfaring med projektledelse. De peger blandt andet på, at det er svært at ramme balancen mellem at sætte en klar retning for indsatsen og samtidig at give skolerne tilpas frie rammer, så de oplever ejerskab over deres eget udviklingsarbejde.

5. Videncenterets potentiale

Mange skoler er usikre på videncenterets rolle. Størstedelen af skoleledere og det pædagogiske personale ved, at centeret eksisterer, men der er meget få, som har anvendt deres materialer. Flere er i tvivl om, hvilken rolle centeret spiller, og hvordan skolerne skal udbrede viden fra centeret til det pædagogiske materiale. Det er til trods for, at skolelederne har deltaget i introduktionsmøder om videncenteret. 

De få skoler, som har benyttet sig af videncenterets materialer, er tilfredse med dem. De beskriver materialerne som inspirerende og relevante for deres daglige arbejde.