Pædagogisk analyse

Forskning viser, at børns læring, trivsel og udvikling er tæt koblet til de omkringliggende faktorer, som finder sted i de situationer og miljøer, hvor børnene befinder sig. Disse faktorer kan fx relateres til børnenes sociale liv i klassen, relationer til de voksne, kommunikationsformer, undervisningens indhold og form, skolens fysiske rammer osv. (Nordahl, Nielsen & Kristoffersen, 2011). Derfor kan børns lærings- og udviklingsmuligheder ikke forstås løsrevet fra de kontekster, som børnene befinder sig i, og det er derfor en nødvendighed, at det pædagogiske personale forholder sig til, reflekterer over og analyserer de forhold omkring børnene, som enten kan være begrænsende eller mulighedsskabende i forhold til børns læring, trivsel og udvikling.

EVA (2025) peger i deres undersøgelse på, at grundige pædagogiske analyser er vigtige, når de fagprofessionelle skal udforske, hvilke handlinger der enten fremmer eller begrænser børnenes lærings- og deltagelsesmuligheder i skolen. De pædagogiske analyser bliver centrale i forhold til at kunne formulere målsætninger og konkrete indsatser, der har til formål at sikre børnenes faglige og sociale udvikling i skolen – og dette går på tværs af både didaktik, pædagogik, specialområde og almenområde. 

Inspiration til arbejdet med pædagogiske analyser kan bl.a. hentes fra Nordahl og Overland (2021). Her tilbydes en analysemodel, som har til formål at afdække, hvilke omkringliggende faktorer, der vanskeliggør elevernes udvikling, trivsel og læringsudbytte i skolen. Analysemodellen tilbyder ikke konkrete redskaber til specifikke udfordringer i skolen, men skal ses som en analysemetode, der har til formål at skabe større forståelse for de faktorer, som enten udløser, påvirker eller opretholder vanskeligheder i skolen for hermed at kunne finde frem til virkningsfulde pædagogiske og didaktiske tiltag, som mindsker disse vanskeligheder (Hansen & Nordahl, 2009).

Et eksempel på analysemodellen ses herunder (Nordahl & Overland, 2021):

Modellen består af to dele: en analysedel og en tiltagsdel. Arbejdet med pædagogisk analyse kalder på et systematisk arbejde, hvor analysedelen skal gennemføres, inden man kan planlægge og igangsætte tiltag, da tiltagene skal bygges på både grundig informationshentning og forskning. De forskellige trin i analysemodellen præsenteres her, og du kan også finde to konkrete eksempler på, hvordan en analyse og strategi for tiltag kan se ud.

Gennemgang af analysemodellen

Problemstilling og grundlinje: Hermed præsenteres et eller flere spørgsmål, som retter sig mod det, som lærere og pædagoger søger svar på eller ønsker at udvikle. Fx Hvorfor er der elever, som forlader undervisningen? Hvorfor går flere elever alene rundt i pausen? Hvordan skabes en bedre overgang fra pause til time? Herefter laves der en beskrivelse af den aktuelle status: Hvor ofte forekommer dette? I hvilke kontekster? Hvornår forekommer det ikke? Det er vigtigt, at situationen ikke fortolkes, men at beskrivelsen bygger på det, som lærere og pædagoger observerer og erfarer.

Mål: Inden det videre arbejde må lærere og pædagoger formulere et konkret mål, som er det, der er formålet med det arbejde, som skal igangsættes. Det er vigtigt med en opmærksomhed på, at målet er konkret formuleret og ikke bliver for diffust, da dette ellers kan vanskeliggøre det videre arbejde.

Informationsindhentning: I denne fase indhentes information om den pågældende problemstilling. Information kan bl.a. hentes gennem samtaler med eleverne, forældre, kolleger, observationer, prøver, trivselsundersøgelser osv. Formålet med informationsindhentningen er at få viden om de faktorer, som er med til at opretholde problemstillingen. Da elevernes udfordringer hænger sammen med de kontekster, som eleverne befinder sig i, vil det derfor være nødvendigt at indsamle information på tværs af kontekster, da det netop er de opretholdende faktorer i konteksterne, som danner fundamentet for det videre arbejde. Hertil bliver lærerne og pædagogernes forskellige perspektiver bl.a. vigtige. Det bliver ligeledes centralt at indsamle viden om elevernes perspektiver, da disse ligeledes er centrale i den efterfølgende analyse.

Analyse: Analysen består af en oplistning af faktorer, som er med til at opretholde problemstillingen og/eller en bestemt adfærd. Hertil inddrages sammenhængscirklen, som opstiller de opretholdende faktorer i tre forskellige kategorier: Individperspektiv (læringsforudsætninger) aktørperspektiv (børnenes perspektiver) og kontekstperspektiv (læringsmiljø og undervisningen). Problemstillingen skal altid analyseres ud fra alle tre perspektiver, men med særlig vægt på aktør- og kontekstperspektivet.

Tiltag: Når analysen er lavet, kan tiltagene formuleres. Denne består af en detaljeret plan for, hvad lærerne og pædagogerne skal gøre for at reducere betydningen af de opretholdende faktorer og for at bidrage til at gøre udfordringerne mindre. Det er vigtigt, at alle tiltag altid formuleres med afsæt i forskning, da vi ikke kan igangsætte tiltag, som, vi forskningsmæssigt ved, ikke har en fremmende effekt for elevernes læring og trivsel. Hvis teamet finder frem til flere tiltag, planlægges disse i en prioriteret rækkefølge. Da analyser retter sig mod læringsmiljøer og kontekster, er det vigtigt at være opmærksom på, at tiltagene næsten altid vil indebære, at det pædagogiske personale skal handle anderledes, end de plejer.

Evaluering: Tiltagene skal evalueres ofte ved at sammenligne den aktuelle status med beskrivelserne i grundlinjen og det konkrete mål: Hvor langt er vi kommet? Har vi gennemført det, vi sidst aftalte? Hvad er opnået af forbedringer siden sidst, og hvad har bidraget til dette? Er der opstået udfordringer i arbejdet, og hvad kan vi gøre for at overkomme disse? Hvad skal vi gøre mere af (eller anderledes) inden næste møde?

Referencer

• EVA (2025). Almenpædagogikken i centrum: Sådan kan kommuner styrke arbejdet med fællesskaber og børn med særlige behov | EVA
• Hansen, O. & Nordahl, T. (2009). LP-modellen – Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse. Dafolo.
• Hansen, O., & Nordahl, T. (2016). Datainformeret forbedringsarbejde i skolen. Dafolo.
• Nielsen, M. (2013). Det ved vi om observation og pædagogisk analyse. Frederikshavn: Dafolo.
• Nordahl, T. (2002). Eleven som aktør. Hans Reitzels Forlag.
• Nordahl, T. (2011). LP-modellens vidensgrundlag. Dafolo.
• Nordahl, T. (2014). Anvendelse af pædagogisk analyse - beskrivelse af en pædagogisk analysemodel til brug i skolen. Dafolo.
• Nordahl, T. (2018). Inkluderende fellesskap for barn og unge. Ekspertgruppen for barn og unge med behov for særskilt tilrettelegging. Fagbokforlaget.
• Nordahl, T., Nielsen, M. & Kristoffersen, K. (2011). LP-modellen og børns læring og adfærd – grundbog for det pædagogiske personale i daginstitutioner. Dafolo.
• Nordahl, T., & Overland, T. (2021). Tilpasset opplæring og inkluderende støttesystemer. Oslo: Gyldendal.