Projekt- og problembaseret læring
Hvorfor PBL?
Der er et øget fokus på projekt- og problembaseret læring (PBL) for tiden og med god grund; i 2021 konkluderede VIVE, at PBL styrker både trivsel, motivation, læring og skoleglæde. Skolen vælges fra af nogle børn, der hverken finder skolens indhold og læringsaktiviteter meningsfulde eller relevante, og ifølge Sunesen kan det være nogle af årsagerne til, at der kigges mod anderledes undervisningsformer og læringstilgange som PBL (Sunesen, 2023).
PBL ligner ikke just traditionel undervisning, hvor en lærer instruerer eleverne, docerer viden for derefter at igangsætte øvelser eller aktiviteter med bestemte facit eller svar. PBL er anderledes og en undervisningsform, der tager udgangspunkt i dem, det hele handler om, nemlig eleverne. PBL skaber motivation, fordi undervisningen kobles til elevernes interesser og den virkelighed, de møder uden for skolen. Det fremmer nysgerrighed, ansvarsfølelse og en oplevelse af, at deres viden og idéer gør en forskel. (Andersen, 2023).
Skoleforsker Louise Klinge (Klinge, 2024) peger på, at PBL i særlig grad styrker elevernes motivation og deltagelse, fordi det understøtter tre grundlæggende psykologiske behov:
- Autonomi – eleverne oplever medbestemmelse, valg og mulighed for at bringe egne idéer i spil
- Kompetence – eleverne føler, at de kan forstå, bidrage og skabe noget af værdi
- Samhørighed – eleverne mærker, at de hører til og arbejder mod et fælles mål sammen med andre (Ravn, 2021)
Hvad er PBL?
PBL (Problem- og Projektbaseret Læring) er en undervisningstilgang, hvor eleverne arbejder med virkelighedsnære problemstillinger og projekter, der afsluttes med noget, der har betydning – som f.eks. en udstilling, et produkt, en præsentation eller en forestilling. Det skaber motivation, mening og engagement, fordi eleverne oplever, at deres viden og kompetencer kan bruges til noget i den virkelige verden.
PBL er ikke et fast koncept, men mere en kultur og en tilgang til læring, hvor undervisningen tager afsæt i vedkommende spørgsmål, autentiske modtagere og aktive arbejdsformer. Eleverne arbejder undersøgende, kreativt og samarbejdende, og læreren fungerer primært som vejleder, der understøtter elevernes læreproces gennem feedback, stilladsering og opmuntring.
Hvad kendetegner et godt PBL-forløb?
- Det starter med et fængende spørgsmål eller problem, der vækker nysgerrighed
- Eleverne arbejder undersøgende og aktivt med indhold, der er relevant for dem
- Der gives systematisk, venlig og hjælpsom feedback undervejs
- Forløbet munder ud i noget, der skal bruges – og som eleverne kan være stolte af
Projektforløbene kan være korte eller lange, mono- eller tværfaglige, og både lærere og elever kan være med til at planlægge indholdet. Det afgørende er, at der er tid til fordybelse og mulighed for at skabe noget, der har betydning – for eleven, klassen, skolen eller en modtager udenfor skolen.
Der findes et hav af gode modeller og eksempler på visualisering af PBL som projektbaseret læringsforløb så kig endelig links til hjemmesider under 'Mere Inspiration'.
Refleksionsværktøjer til PBL
Med inspiration fra bl.a. Leaps og Klimacirkus er der udarbejdet et refleksionsværktøj til et team, der skal i gang med PBL. Print værktøjet til teamet.
Projektplanlægningsværktøjer
Med inspiration fra PBLWorks.org, som tilbyder gratis skabeloner og tjeklister til at planlægge og reflektere over PBL-forløb, er der her et dokument, der kan hjælpe jer planlægge jeres PBL-forløb.
Litteraturliste
- Andersen, P. S. (2023). Projektbaseret undervisning. Frederikshavn: Dafolo.
- Klinge, L. (2024). Kan projektbaseret læring bidrage til alle elevers sociale og faglige trivsel?- Og i så fald hvordan? EDUK.
- Ravn, I. (2021). Selvbestemmelsesteorien. København: Hans Reitzels Forlag.
- Sunesen, M. S. (2023). Praksisfaglighed i skolen. I A. (. Rasch-Christensen, Praksisfaglighed i skolen (s. 61-75). Frederikshavn: Dafolo.