Gå til hoved indhold

Forslaget tager afsæt i Den Mangfoldige Folkeskoles webinarer om børnesyn og er delt op i to dele. Den første del er hæftet til webinar 1 og den anden del er hæftet til webinar 2.

Hvis I er i tvivl om, hvor I skal starte, så start med det grundlæggende (del 1). Det anbefaler vi, fordi vi ved, at fælles sprog skaber fælles retning. Konkret betyder det, at jo mere I hører og taler om det samme (børnesyn) – og med afsæt i fælles gennemarbejdet materiale – desto bedre forudsætning vil I have for at lykkes i jeres videre arbejde med at omsætte jeres ”tænkte” børnesyn til konkret praksis sammen med eleverne.

Forslaget er lavet som et eksempel og anbefaling til, hvordan man kan arbejdet med børnesyn. Det er ikke udtømmende og kan ikke ramme specifikt ned i hver enkeltes skoles konkrete kompetencebehov. Vi opfordrer derfor til, at ressourcepersoner og/eller ledere er opmærksomme på, hvor netop medarbejderne har behov for, at de lægger et særligt fokus.

Del 1: Få det grundlæggende på plads

Denne del er særligt til jer, 1) hvor jeres snakke om børnesyn er i opstartsfasen, 2) hvor I øver, at børnesynet skal være eksplicit udtalt eller 3) hvis du/I vurderer, at der nogle grundlæggende elementer i dét at forstå, hvad børnesyn er, og hvad I egentlig skal med det, som ikke helt er på plads.

Del 2: Hvordan kan børnesynet bruges til hverdag

Den anden del er tilrettelagt som et trin ovenpå den første del. Det er altså en forudsætning, at både ressourcepersoner/ledere og medarbejdere har en grundlæggende viden om og forståelse for børnesynet. I skal kunne reflektere sammen om, hvad børnesynet kommer af, hvilken betydning det har og hvorfor det netop er dét børnesyn, som skaber fundamentet for jeres pædagogiske og didaktiske praksis.

Når den grundlæggende viden og forståelse er på plads, kan I ved hjælp af denne del træde op på næste trin, hvor I sammen udforsker jeres konkrete praksis med at omsætte børnesynet i hverdagen med eleverne.

Ekstra-materiale

Som ekstra-materiale har vi udarbejdet teamspørgsmål og "Quiz og byt", som kan anvendes efter arbejdes med del 2.